Øllets historie

Øl for første gang
En dag for omkring 8000 år siden blev det første øl født ved en ren tilfældighed. En kvinde var kommet til at hælde vand i en krukke med korn – korn, der spirede og tørrede ind igen. Takket være naturgær fra vinden begyndte blandingen at gære. Nogle har smagt på det og kunne lide smagen – og ikke mindst virkningen. Den første alkohol var hermed opdaget.

Øl i Babylon
Historikere mener, at der omkring det samme tidspunkt også blev drukket øl i det historiske Babylon i Lilleasien 5-6000 år f. Kr. Man kan på gamle lertavler se, at kvinderne ved kong Hammurabi hof dengang havde en daglig ration på 3 liter.

Egtvedpigen drak også øl
I Danmark var det fundet af Egtvedpigens grav, der beviste at øllets tilstedeværelse i Danmark. Egtvedpigen blev 1.370 år f. Kr. begravet ved Egtved i Jylland. Hun var i midten af tyverne, da hun døde og blev lagt i en udhulet egestamme. Hun fik mange gaver med i graven og blandt dem var en birkebarksspand med øl. Øllet i spanden var brygget på hvedemalt, tytte- eller tranebær, pollen og mosepors. En øl der kan komme op på 1,5 % vol.

Ølfund i Danmark fra 2800 f. Kr.
Men for et par år siden fandt en arkæolog ved Moesgård Museum ved Århus et tegn på, at der har været øl i Danmark lang tid før det. I en gammel gravplads der kan dateres til sidst i bondestenalderen – ca. 2800 år f. Kr. – fandt arkæologen et kar med spor af en drik baseret på kornstivelse. Der kan kun være tale om øl – tilmed Europas ældste.

Hvorfor hedder det øl?

Alut
Sprogforskerne ved, at "alu" betød bitter. Oprindeligt hed det på oldgermansk "alut". A'et skal nærmest udtales som et "Å". Allerede omkring 6-700 e. kr. låner finnerne ordet. I Finland hedder øl stadig "olut". I England fik de via vikingerne importeret ordet som "ale", som stadig er navnet på bitterøl. Hos os forsvinder t’et i endelsen, og a og u trækkes sammen til "ø". Siden har den gyldne drik heddet øl i Danmark, Norge og Sverige.

Ordet øl
Omkring år 200 e. Kr. finder vi oprindelsen til ordet øl. En dragtnål fra jernalderen blev fundet ved Værløse i Nordsjælland. På nålen indgår navnet ALU. Indehaveren af nålen var nemlig en dame ved navn "Alugod". Ifølge runeforskere var det kvindenavnet Ølgod, hvilket indebærer, at hun enten var god til at brygge øl eller til at drikke det.


Kvinderne og øllet
Gennem historien har ølbrygning været et udpræget kvindeerhverv. Mandfolkene gik på jagt og førte krige. Kvinderne blev hjemme, fødte børn, tilberedte mad og ikke mindst øl. Hun var rusbrygger.

Øl og kødelige ydelser
Allerede i det gamle Babylon var det kvinder, der drev de særlige ølhuse. De såkaldte "tsabitu" udskænkede den eftertragtede drik, og tilbød i øvrigt også mændene mere kødelige ydelser. Siden blev denne tradition overtaget af de såkaldte "ølkoner" i Danmark, der også udskænkede de gyldne dråber fra deres boder.

Mystiske ølkvinder
I oldtidens Danmark hvor religion og mystik var indflettet i hverdagen, var kvindens rolle som ølbrygger omgæret af en magtfuld rituel betydning. Hun var magisk. Hun havde udover evnen til at give liv, også magten til at forvandle korn i sit store kar til den berusende og tørstslukkende drik - øl. Dette arbejde foregik i gårdens bryggers - deraf navnet.

Ølbøn
Bryggekunsten var stadig en grundlæggende del af en ung kvinders færdigheder, når hun skulle giftes. Helt frem i 1800-tallet skulle en nygift kvinde i den tyske provins Mecklenburg fremsige følgende bøn, når hun første gang satte sine ben i sit nye hjem: "Kære Gud, når jeg brygger, så hjælp øllet, når jeg ælter dej, så hjælp brødet".

Manden tager over
Gennem middelalderen fortrænges kvinden fra bryggekarene i byerne. Manden – fagmanden – begynder at tage over. Første gang bryggerfaget optræder som erhverv, er i København, da kong Erik af Pommern gav byen privileger i 1422. Her fastslås det, at embedsmænd skal ernære sig af deres embede. Andre af deres købmandskab, brygning og lignende købmandshåndtering. I 1525 får vi det første bryggerlaug i København. Herefter var det kun på landet, kvinderne bryggede det daglige hverdagsøl.