Faktaark om branchen fra Bryggeriforeningen

Debatten vedr. højere afgifter raser i dagspressen for øjeblikket. Nedenstående er vores branche organisations Bryggeriforeningens syn på sagen.

Afgifter, Grænsehandel og mikrobryggerier

Debat oplæg d. 13. oktober 2011.

Fakta

  • Mindst hver fjerde øl, der bliver drukket i Danmark, er købt i grænsen
  • Mindst hver fjerde sodavand, der bliver drukket i Danmark, er købt i grænsen
  • Den store grænsehandel skyldes de høje danske afgifter og den høje moms
  • Grænsehandelen belaster miljøet med ekstra 150.000 tons CO2
  • Staten går glip af mindst ½ milliard kroner i moms og afgifter fra øl og sodavand om året på grund af grænsehandelen. Oven i kommer de penge, staten går glip af fra andre varer, som danskerne tager med når de alligevel er af sted for at handle i grænsen
  • Øl og læskedrikke er magnetvarer og fører andet grænsesalg med sig. Staten går nu også glip af indtægter og moms på salget af en lang række dagligvarer, herunder kød og mælkevarer, der nu sælges i grænsen
  • Grænsehandelen er langt større end de officielle tal. Hvis danskerne kendte de faktiske tal, ville de formentlig kræve lavere afgifter. Skrækscenariet i Finansministeriet er, at staten mister indtægter. Vi mener tværtimod, at staten vil få flere indtægter, hvis alle de øl og sodavand, der nu sælges i grænsen, i stedet blev solgt i Danmark
  • Den store grænsehandel skader de danske butikker og dermed det danske arbejdsmarked. – Ikke bare i nærheden af den tyske grænse, men langt op i Jylland og på Fyn. Der er også en stor trafik af sjællændere, der nu er begyndt at købe sodavand og dagligvarer på den svenske side af Øresund.
  • Dansk Erhverv anslår, at grænsehandelen allerede nu betyder 6.500 mistede arbejdspladser i Danmark.
  • Grænsehandelen skader miljøet. Store lastvogne fragter øllet til grænsen, hvorefter danskerne fragter det tilbage på Brenderup-trailere op gennem eller tværs over Jylland, Fyn og Sjælland.
  • Højere afgifter vil øge grænsesalget. Det vil ikke gøre forbruget mindre.
  • Lavere afgifter vil flytte salg hjem til Danmark og sikre danske arbejdspladser.
  • Vi mener, at samfundet er bedst tjent med, at danske øl og sodavand sælges i danske butikker. Sådan er det desværre ikke i dag.
  • Vi er næsten ved det, økonomer kalder ”The Tipping Point”. Det vil sige, at salget i danske butikker bliver mindre end i udlandet, fordi produktet beskattes ud af landet.
  • De høje afgifter skaber også grobund for illegal handel. Og man straffer de lovlydige borger, der betaler højere afgifter, og som ikke kører til grænsen, i forhold til dem, der kører til grænsen.
  • Det er sundhed, der bliver brugt som argument for højere afgifter. Men der bliver ikke drukket mindre sodavand eller øl af den grund. Man flytter bare endnu mere salg syd for grænsen.
  • Man kan oven i købet argumentere for, at det forringer sundheden. Undersøgelser viser, at der er en tendens til endnu større forbrug, når først kælderen bugner af grænsevarer.

Mindre bryggerier

  • De små bryggerier har det hårdt nok i forvejen. Højere afgifter vil være den rene gift for mange af dem.
  • Højere afgifter vil sætte en stopper for den fantastiske udvikling, vi har set i Danmark de sidste 10 år. Nogle bryggerier har allerede drejet nøglen om og flere lider stadig under efterdønningerne af finanskrisen.
  • Mikrobryggerierne har måttet reducere priserne i kampen om pladsen på hylderne i butikkerne.
  • Forbrugerne er ikke længere parat til at betale op til 40 kroner for en flaske specialøl, som for bare få år siden. Priserne ligger nu på godt det halve.
  • Det betyder, at bryggerne ikke kan lægge de øgede afgifter oven i priserne. De må betale afgiften af egen lomme. Det risikerer at betyde lukning af bryggerier.
  • Afgifter virker måske i en lukket økonomi - helst med langt til næste nabo – for eksempel Island eller Australien. Men det er jo ikke situationen her i Danmark. Vi lever i en fuldstændig åben økonomi, hvor vi på godt og ondt er afhængige af og påvirkede af situationen hos vores naboer.

Det mener Bryggeriforeningen

  • Beskatningen og afgifterne på alkohol bør ændres, så afgiften følger indholdet af alkohol. Jo højere alkoholprocent - des højere afgift:
  • Det vil tilskynde producenter til at udvikle produkter med et lavere indhold af alkohol.
  • Det vil tilskynde forbrugerne til at vælge produkter med et lavere indhold af alkohol
  • Danske arbejdspladser bevares
  • Nedenstående er fakta ark fra vores brancheorganisation -Bryggeriforeningen. Indholdet kan anvendes i opgaver mv., hvor du/I måtte finde interesse og behov.

Genstandsgrænserne 14/21

Fakta:

  • 90 % af danskerne har et moderat alkoholforbrug og drikker indenfor grænserne på 21 genstande for mænd og 14 for kvinder om ugen
  • Andelen af danskere, der drikker mere end genstandsgrænserne på 21/14 er faldet med 25 % siden 2005
  • Det er først og fremmest personer med en lang uddannelse, der overskrider genstandsgrænserne

Det mener Bryggeriforeningen

  • Bryggerierne støtter genstandsgrænserne på 14 og 21 genstande for henholdsvis kvinder og mænd
  • Det gør vi blandt andet ved at genstandsmærke vores produkter, så forbrugeren altid ved, nøjagtigt hvor meget alkohol, han har indtaget, og kan agere derefter
  • Sundhedsstyrelsens lancerede i 2010 en ny, såkaldt lavrisikogrænse på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Sundhedsstyrelsen forklarer begrebet ”lavrisiko” med, at selv små mængder af alkohol øger risikoen for at udvikle kræft
  • Vi mener, det er mere relevant at fokusere på den samlede dødelighed og alkohol end på en enkelt sygdom som kræft.
  • Det er almindeligt anerkendt blandt sundhedsforskere over hele verden, at det ud fra en samlet sundhedsmæssig betragtning er sundere for mænd og kvinder at drikke en til to genstande om dagen end slet ikke at drikke. (Den såkaldte J-kurve)
  • Øl har især en gavnlig virkning på helbredet, fordi det nedsætter risikoen for hjerte/kar sygdomme

Grænsehandel

Fakta:

  • Mindst hver fjerde øl, der bliver drukket i Danmark, er købt i grænsen
  • Mindst hver fjerde sodavand, der bliver drukket i Danmark, er købt i grænsen
  • Den store grænsehandel skyldes de høje danske afgifter og den høje moms
  • Grænsehandelen belaster miljøet med ekstra 45.000 tons CO2

Det mener bryggeriforeningen

  • Staten går glip af mindst ½ milliard kroner i moms og afgifter fra øl og sodavand om året på grund af grænsehandelen. Oven i kommer de penge, staten går glip af fra andre varer, som danskerne tager med når de alligevel er af sted for at handle i grænsen
  • Grænsehandelen er langt større end de officielle tal. Hvis danskerne kendte de faktiske tal, ville de formentlig kræve lavere afgifter. Skrækscenariet i Finansministeriet er, at staten så mister indtægter. Vi mener tværtimod, at staten vil få flere indtægter, hvis alle de øl og sodavand, der nu sælges i grænsen, i stedet blev solgt i Danmark
  • Øl og læskedrikke er magnetvarer og fører andet grænsesalg med sig. Staten går nu også glip af indtægter og moms på salget af en lang række dagligvarer, herunder kød og mælkevarer, der nu sælges i grænsen
  • Den store grænsehandel skader de danske butikker og dermed det danske arbejdsmarked. – Ikke bare i nærheden af den tyske grænse, men langt op i Jylland og på Fyn. Der er også en stor trafik af sjællændere, der nu er begyndt at købe sodavand og dagligvarer på den svenske side af Øresund
  • Grænsehandelen skader miljøet. Store lastvogne fragter øllet til grænsen, hvorefter danskerne fragter øllet tilbage tværs over Jylland, Fyn og Sjælland på deres Brenderup-trailere
  • Højere afgifter vil øge grænsesalget. Det vil ikke gøre forbruget mindre.
  • Lavere afgifter vil flytte salg hjem til Danmark og sikre danske arbejdspladser.

Pant i grænsen

Fakta:

  • Det danske pantsystem indsamler dåser og flasker, der er solgt i Danmark, og hvor forbrugeren har betalt pant til butikken
  • Man kan ikke aflevere tyske dåser i danske butikker og få pant for dem. Tyske dåser skal afleveres på genbrugsstationen (metal)
  • Dåser købt i tyske grænsebutikker er uden pant, og de tyske myndigheder håndhæver ikke de tyske pantregler over for grænsebutikkerne
  • Grænsehandelsdåser indføres af private, der sparer både pant og afgifter
  • Danske butikker ønsker ikke at tage imod tyske dåser. De har ingen indtægt på dem – kun besvær

Det mener Bryggeriforeningen

  • De høje danske afgifter og moms er det grundlæggende problem. En sænkelse af moms og afgifter ville fjerne problemet. Alle andre tiltag er symptombehandling, lappeløsninger, der ikke fjerner årsagen
  • Det er op til politikerne og myndighederne i Danmark og Tyskland at træffe en beslutning om, hvorvidt de ønsker at indføre pant i grænsen. De må samtidig beslutte, hvordan systemet skal håndhæves
  • Vi har deltaget konstruktivt i forhandlingerne med Miljøministeriet om en konkret model for at indføre pant i grænsen
  • De danske myndigheder har præsenteret modellen for de tyske myndigheder, der nu ser på den
  • Modellen vil indebære, at den tyske grænsebutik skal opkræve pant, men forbrugeren kan få sin pant tilbage i Danmark, når dåsen afleveres
  • Hvis der indføres pant i grænsen, så er det afgørende, at det gælder for alle, der leverer til grænsen og for alle, der køber i grænsen - uden forskel, så ingen bliver diskrimineret

Markedsføring

Fakta:

  • Bryggerierne har været primus motor i oprettelsen af både Alkoholreklamenævnet og Læskedrikreklamenævnet. Her har alle mulighed for at klage over markedsføring af alkohol eller læskedrikke
  • Alkoholreklamenævnet blev nedsat af Erhvervsministeren i 2000. Nævnet træffer afgørelse ud fra konkrete retningslinjer om markedsføring af alkohol
  • Både forbrugere og producenter er repræsenteret i Nævnet, der styres af en uafhængig formand
  • Retningslinjerne om markedsføring af alkohol og sodavand er langt skrappere end reglerne i Markedsføringsloven
  • Bryggerierne udviser stor ansvarlighed i forbindelse med markedsføringen af både øl og læskedrikke

Det mener Bryggeriforeningen

  • Et eventuelt forbud mod markedsføring vil skade udviklingen af nye produkter. Ny virksomheder vil være udelukket fra at trænge ind på markedet, fordi de fratages muligheden for at gøre opmærksom på sig selv. Den nuværende markedssituation vil blive låst fast
  • EU yder tilskud til markedsføring af vin. EU klassificerer vin som et landbrugsprodukt, hvorimod øl ikke kan opnå tilskud til markedsføring, idet øl betragtes som et industriprodukt. Det er konkurrenceforvridende

Øl og sundhed

Fakta:

  • Øl er sundt i moderate mængder
  • En øl eller to om dagen nedsætter risikoen for hjerte-karsygdomme og type 2-diabetes
  • Talrige studier viser at det er sundere at drikke en øl eller to om dagen end slet ikke at drikke. (J-kurven)
  • Danskernes samlede alkoholindtag falder. Især danskernes indtag af øl
  • Øl feder mindre end vin
  • Øl er et rent naturprodukt – uden tilsætningsstoffer
  • Øl tilfører kroppen mere væske end vin
  • Øl er godt for håret
  • Øl forebygger demens
  • Øl forebygger knogleskørhed
  • Øl har mindst samme, positive helbredseffekt som vin
  • Vin forbruget stiger kraftigt. Danskerne får nu mere alkohol fra vin end fra øl. Vinen bliver stærkere og stærkere og er ofte på 13-14 procent.
  • Salget af bag- in-box vine er steget markant og eksperter frygter, at de større beholdere kan føre til et øget forbrug
  • En stadigt større del af de 10 % af danskerne, der drikker for meget, er veluddannede, der kigger for dybt i rødvinsflasken

Social ansvarlighed

  • Som producenter af øl har vi et særligt ansvar. Derfor gennemfører vi kampagner for en fornuftig alkoholkultur
  • Kampagnerne er rettet mod unge og deres forældre
  • Kampagnerne gennemføres ofte i samarbejde med offentlige myndigheder
  • Senest har vi udarbejdet en guide til gymnasier og erhvervsskoler, der ønsker at udarbejde en alkoholpolitik. Eleverne involveres i både formuleringen og formidlingen af politikken
  • I sommeren 2011 gennemfører vi kampagner på festivalerne i blandt andet Roskilde, Vig og Skanderborg

Unge og alkohol

Fakta:

  • Debutalderen er steget igennem en årrække. De unge bliver ældre og ældre, første gang de smager alkohol, og når de drikker, drikker de mindre
  • Den seneste undersøgelse peger desværre i den modsatte retning. Derfor er det vigtigt at informere de unge og opdrage dem med en god alkoholkultur
  • Den 7. marts 2011 trådte den differentierede salgsaldersgrænse for alkohol i kraft. Fremover skal man være 18 år for at købe alkohol på 16,5 % og derover

Det mener Bryggeriforeningen

  • Øl skal nydes af voksne – ikke af børn
  • Bryggeribranchen har ingen ønsker om en lav debutalder eller at unge drikker for meget
  • Bryggeribranchen ønsker, at forbrugerne skal have et naturligt forhold til øl. En tidlig debut eller overforbrug af øl skaber ikke et naturligt forhold til øl
  • Bryggerierne støtter den differentierede salgsaldersgrænse. Det er bedre at de unge drikker en øl med et lavt indhold af alkohol i stedet for spiritus

Ølafgifter

Fakta:

  • Danmark er en stor øl nation. Men danskerne får nu mere alkohol fra vin end øl
  • Bryggerierne må udvikle nye produkter og tage ny teknologi i brug
  • Det er svært, når SKAT anser nye produkter for at være en slags alkoholsodavand og derfor beskatter med dem med en særlig tillægsafgift (senest cider)

Det mener Bryggeriforeningen

  • Beskatningen og afgifterne på alkohol må ændres, så afgiften følger indholdet af alkohol. Jo højere alkoholprocent - des højere afgift:
  • Det vil tilskynde producenter til at udvikle produkter med et lavere indhold af alkohol.
  • Det vil tilskynde forbrugerne til at vælge produkter med et lavere indhold af alkohol
  • Og danske arbejdspladser bevares

Vi håber, at vi med ovenstående facts om branchen har givet et indblik i, hvordan branchen ser på sig selv, og de facts/udfordringer der er.

Et sted som også giver god information om branchen er hjemmesiden www.olakademiet.dk

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev og få tilsendt spændende nyheder direkte i din e-mail

Din fødselsdato
Afmeld

Fur Bryghus ApS - Knudevej 3 - 7884 Fur - Danmark - Tlf +45 97 59 30 60 - Fax +45 97 59 30 48 -

Fur Bryghus on english Fur Bryghus in deutsch