Vand er ikke bare vand --oplev den unikke smag af Fur VAND
Vi har alle oplevet, at noget vand smager bedre end andet. Vandet på Fur er helt specielt. Ikke bare i Danmark, men i hele verden.
På Fur er regnvandets rejse lang og varer flere år. Regnvandet siver ned gennem øens moler, som består af lag af mikroskopiske kiselalger, aflejret på havbunden for 55 millioner år siden – og cirka 200 lag af vulkansk aske fra Nordatlantens åbning. Gennem nedsivningen filtreres vandet og absorberer naturlige mineraler og salte, der gør Fur Vand helt specielt.