Velgørenheds øl til Børnecancerfonden sammen med Rynkebyfonden

Sammen med styregruppen - de glade personer på fotoet, og en masse Rynkeby Teams i hele landet, er vi stolte af for 3. år at være med i dette helt unikke projekt for at være med til at genere penge til Børnecancerfonden.

Team Rynkeby har i samarbejde med Fur Bryghus og Designskolen Kolding skabt ølserien MOD, som sælges til fordel for Børnecancerfonden. Ølserien er en hyldest til de seje rynker, til fællesskabet og til indsamlingen – tre vigtige elementer i Team Rynkeby-projektet.
Ølsalget gennemføres i samarbejde med Brdr. Price, Camp Adventure, Danske Fragtmænd og en række lokale partnere på de enkelte hold.
MOD er skabt i et stærkt fællesskab – Nyd den i fællesskab med gode venner.
En æske med 3 øl koster 135 kr. med i æsken følger en entrébillet til Skovtårnet hos Camp Adventure til en værdi af 195 kr.

IDÉEN BAG MOD
MIG, OS og DEM
Projektet Team Rynkeby handler om at skabe et godt liv for de børn, der rammes af kritiske sygdomme.
Det handler om at tage udfordringen op og træde i pedalerne i alt slags vejr og hele vejen til Paris, eller om være en del af serviceholdet.
Øllen MIG er en hyldest til alle deltagere på Team Rynkeby holdene.
En sådan indsats kan kan ikke gøre uden fællesskabet og støtte fra familie og venner. Sammen er vi os.
Øllen OS er en hyldest til netop dette vigtige fællesskab.
I centrum af det hele står børnene og deres familier, det er dem, vi gør det for.
Øllen DEM er en hyldest til den indsamling, der hvert år støtter Børnecancerfondens vigtige arbejde.
Det er disse tre vigtige brikker der skildres i ølserien MOD, som Team Rynkeby har skabt i samarbejde med Fur Bryghus og Designskolen Koldings hvor den seje studerende Thea Heering Surrow vandt årets designkonkurrence.

Ølserien Skål for Livet består i 2023 af de tre øl MIG, OS og DEM. Øllene sælges i en flot gaveæske til fordel for Børnecancerfondens livsvigtige arbejde.

Salget starter d. 15.-1-2023 og du kan finde meget mere information på www.skaalforlivet.dk

    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen
      Beregn forsendelse
      Anvend rabatkode