15. april

Salgschef til Fur Bryghus

Salgschef har fundet vejen til Fur Bryghus

Vi er glade for at kunne byde hjerteligt velkommen til Peter Kragballe, som pr. 15. april er tiltrådt som salgschef hos Fur Bryghus. Peter kommer med mange års erfaring inden for salg og salgsledelse fra blandt andet Lampemesteren og Dagrofa Foodservice. Derudover har han drevet egen virksomhed, The Beer Company, i Holstebro, hvor passionen for specialøl og gode kundeoplevelser har været i centrum.

Med ansættelsen af Peter ønsker vi at styrke vores position i markedet – særligt inden for HoReCa-segmentet – og fortsætte udviklingen af Fur Bryghus som et stærkt og nærværende brand.

Vi er allerede meget glade for at have Peter med på holdet og ser frem til et spændende samarbejde.