Få en unik oplevelse

Rundvisning med ølsmagning

Duft, lyt og smag

Oplev den kraftige duft af malt og humle. Lyt til den boblende summen af gærende bryg. Smag på den friske øl med sanserne helt åbne.

Vi er stolte af vores bryggeri, og viser det meget gerne frem. Om sommeren har vi faste rundvisninger, hvor alle kan tilmelde sig. Derudover arrangerer vi rundvisning for grupper efter aftale.

Det vil I opleve på rundvisningen

På en rundvisning fortæller vi om vores ølproduktion og om husets historie. Det er jo en helt speciel bygning og natur, vi har hjemme i. Der skal naturligvis også smages på brygget.

Rundvisningen tager cirka 75 minutter – og vi kommer rundt i hele bygningen, fra stuen, til maltlageret på 2. sal, og selvfølgelig også ned i bryggeriet, hvor produktionen af det gode øl foregår.

Pris og praktik

Pris: 155 kr. pr. person (inkl. 3 x 15 cl smagsprøver ). Vi tager hensyn til gangbesværede, men vores indretning kræver en vis grad af mobilitet. Er der specielle behov, så nævn det meget gerne ved booking – så kan vi vejlede bedst muligt.

Grupper efter aftale
Grupper skal være på minimum 20 personer. Og vi har maks. plads til 75 personer.
Pris: 155 kr. pr. person. Minimum kr. 3.100 kr. Prisen er inkl. 3 x 15 cl. øl pr. person, som serveres under fortællingen

Overnatning på Fur 

Der findes mange muligheder for at overnatte på Fur. Prøv den lokale kro, campingpladsen, bed & breakfasts eller et sommerhus. Det lokale turistkontor skaber overblikket på deres hjemmeside og er klar til at hjælpe på 97 59 30 53.

Bestil rundvisning
Book en rundvisning på Fur Bryghus

En unik oplevelse

    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen
      Beregn forsendelse
      Anvend rabatkode