Ølbrygning skaber liv på Fur

Vores historie

Fur Bryghus er indrettet i en arkitekttegnet, rød træbygning fra 1926. I 2004 fik den gamle molerfabrik nyt liv som bryggeri med restaurant, koncerter og events.

Oprindelsen
1926
Renoveringen
1982
Forvandlingen
2003
Indvielsen
2004 -
Den unikke smag af Fur

Et af Danmarks første mikrobryggerier

Fur Bryghus er et ægte, lokalt mikrobryggeri – og det skummende, friske specialøl kan ovenikøbet nydes i unikke omgivelser i bryghusets egen restaurant.

Se filmen om Fur Bryghus

Go-North om Fur Bryghus

Go North er en dokumentarisk rejsefilmserie, der formidler de oplevelser man kan få ved at besøge forskellige steder på den nordlige halvkugle. Hver film omhandler et geografisk område eller en by og historien vil tage udgangspunkt i f.eks. et hotel, en restaurant, en busrejse, en sejltur m.m.
Go North har været på besøg hos Fur Bryghus. Det er der kommet en lille film ud af.

Se filmen fra Go-North
1926

Bygningens oprindelse

Bryggeriet og restauranten har til huse i en gammel molerfabrik, der er tegnet af en københavnsk arkitekt og bygget i 1926. En smuk, rød træbygning, placeret på et 128 Ha stort område på den nordvestlige spids af Fur.

Her i området startede indvindingen af moler omkring år 1925. Moler-produktionen fortsatte i Vesterbakker indtil 1978, hvor den mistede sin lønsomhed og overgik til Damolins (nu Imerys) produktionsanlæg på Østfur (Østermoler).

Moleret blev afskibet via egen bro, hvortil en stor del blev transporteret med små lokomotiver. Lokomotiverne er valgt som motiv på vores ravgyldne Steam Beer.

1982

Fabrikken står tom

Produktionen af moler på Østfur stoppede i 1982, og herefter stod fabriksbygningen tom indtil 1997. Tidens tand var hård ved bygningen, og satte sig tydelige spor.

I 1997 blev området erhvervet af Mogens Fog, der påbegyndte en renovering. Fabrikken fik en ny ydre skal – 2,4 km brædder – og taget blev gjort tæt.

Det var imidlertid vanskeligt at finde en anvendelse for fabrikken. Alle, der blev spurgt, kom med de samme idéer: Museum – Galleri – Udstillingsbygning – eller Showhall. Forslag om hotel var ikke muligt, da myndighederne ikke ønskede at ændre bygningens status til dette formål. Samtidig er området underlagt de restriktioner, som ligger i den 300 meter brede strandbeskyttelseslinje.

2003

Den store forvandling

I januar/februar 2003 besluttede Mildred og Mogens Fog, at bygningen skulle indeholde et mikrobryggeri – et af Danmarks tidligste. Mogens Fog kendte kulturen fra sine rejser i udlandet, bl.a. Belgien og Tyskland, men han anede ikke, at mikrobryggerier var på vej til at blive en trend i Danmark.

Parret gik i gang med at undersøge muligheden for at etablere et Bryghus i ”Den gamle røde Fabrik”, der fortsat indeholdt maskiner fra molerproduktionen. Det var vigtigt for dem at få sat nogle aktiviteter i gang i fabrikken. Og at skabe en aktivitet på Fur.

Myndighederne var straks med på idéen og kunne se de muligheder, der lå i bryghus aktiviteten. For turisterne, for området og ikke mindst for hele øen Fur. Alle, der kunne have indflydelse på projektet var medvirkende og positive.

Bryggeriet er stort set opført af lokale håndværkere. Og det er i sig selv flot, at en lille ø som Fur kan man mønstre lokal arbejdskraft til et sådant projekt.

I dag er bryggeriet ejet af Mildred Fog, og en investorkreds bestående af Direktør Michael Ring, Stelton, Direktør Søren Holm, CoRo, Advokat Jacob Hjortshøj, Bech & Bruun, og Mads Hylletoft Bøttger direktør Dragsholm Slot.

2004 -

Indvielsen af Fur Bryghus

Fur Bryghus blev startet, med hjertet, af to personer som ville skabe noget specielt og unikt for deres ø og lokalområde – Mildred og Mogens Fog.

Fur Bryghus blev indviet torsdag d. 30 september 2004 – hvor bryggeriet blev besøgt af 350 inviterede og efterfølgende omkring 550 ”Åbent hus” gæster. Helt symbolsk foregik det i solskin, så de mange gæster rigtig kunne nyde dagen, maden og øllen. En fantastisk dag for Fur Bryghus. Og for Fur.

Deres grundide var, at de ville skabe en virksomhed med 5-6 ansatte – det skulle gør Fur kendt i hele DK, og så skulle det være en turist attraktion.
I dag sælger vi vores øl i hele DK – vi har ca. 45.000 gæster i løbet af året, og vi er 19 ansatte hele året rundt.
FUR Bryghus er i god gænge, og følger den vej, de tanker og ideer som blev grundlagt i 2004, men naturligvis med en tilpasning løbende i f.t. de krav og ønsker ALLE vores mange gæster og kunder i det ganske land stiller til os.

Siden indvielsen er det gået slag i slag for både bryggeri og restaurant. Med flot anerkendelse af både øl og mad. FUR Bryghus har oplevet en succes, der langt overstiger forventningerne.

Værdier
• ÅBENHED – ÆRLIGHED - TROVÆRDIGHED

Vision
Vores mål er at:
• være et niche-bryggeri
• have fokus på smagfulde øl og smagsoplevelser generelt
• sikre en bred distribution af vores øl
• promovere os og synliggøre os i markedet

Mission
Vi vil nå idéen og visionen ved at:
• appellere til den moderne øldrikker
• have høj kvalitet og give unik smagsoplevelser
• skabe spændende og innovative produkter
• udfordre vinen som ledsager til god mad

Slogan
• Vi leverer varen

    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen
      Beregn forsendelse
      Anvend rabatkode