Fur Bryghus blev startet, med hjertet, af to personer som ville skabe noget specielt og unikt for deres ø og lokalområde – Mildred og Mogens Fog.
Fur Bryghus blev indviet torsdag d. 30 september 2004 – hvor bryggeriet blev besøgt af 350 inviterede og efterfølgende omkring 550 ”Åbent hus” gæster. Helt symbolsk foregik det i solskin, så de mange gæster rigtig kunne nyde dagen, maden og øllen. En fantastisk dag for Fur Bryghus. Og for Fur.
Deres grundide var, at de ville skabe en virksomhed med 5-6 ansatte – det skulle gør Fur kendt i hele DK, og så skulle det være en turist attraktion.
I dag sælger vi vores øl i hele DK – vi har ca. 45.000 gæster i løbet af året, og vi er 19 ansatte hele året rundt.
FUR Bryghus er i god gænge, og følger den vej, de tanker og ideer som blev grundlagt i 2004, men naturligvis med en tilpasning løbende i f.t. de krav og ønsker ALLE vores mange gæster og kunder i det ganske land stiller til os.
Siden indvielsen er det gået slag i slag for både bryggeri og restaurant. Med flot anerkendelse af både øl og mad. FUR Bryghus har oplevet en succes, der langt overstiger forventningerne.
Værdier
• ÅBENHED – ÆRLIGHED - TROVÆRDIGHED
Vision
Vores mål er at:
• være et niche-bryggeri
• have fokus på smagfulde øl og smagsoplevelser generelt
• sikre en bred distribution af vores øl
• promovere os og synliggøre os i markedet
Mission
Vi vil nå idéen og visionen ved at:
• appellere til den moderne øldrikker
• have høj kvalitet og give unik smagsoplevelser
• skabe spændende og innovative produkter
• udfordre vinen som ledsager til god mad
Slogan
• Vi leverer varen